Florida

 
14/10 | 15/10 | 16/10 | 17/10 | 18/10 | 19/10 | 20/10 | 21/10 | 22/10 | 23/10 | 24/10

25/10 | 26/10 | 27/10 | 28/10 | 29/10 | 30/10 | 31/10 | 1/11 | 2/11 | 3/11

USA 2013 Startsiden

17 OKTOBER

 

Plan for dagen: Besøge "Kennedy Space Center". Efter besøget transport til Daytona Beach, Florida.

I dag startede dagen med et besøg ved Kennedy Space Center (KSC) og "Astronaut Hall of Fame". Da jeg planlagde turen, så var planlagt en raketopsendelse (en GPS satelit) i dag, men som det ofte sker er opsendelsen blevet flyttet. Indtil videre er planen at den opsendes sidst i oktober.
 

KENNEDY SPACE CENTER & ASTRONAUT HALL OF FAME
Det var 3 gang jeg besøgte KSC, og jeg var her primært for at se den nye udstilling med rumfærgen Atlantis som åbnede i sommers. Selvom den amerikanske regering har fundet frem til en midlertidig aftale, så er det endnu ikke alle myndigheder der er klar igen. KSC arrangerer normalt to forskellige busture rundt i området, men disse var aflyst. Aflysningen skyldes at turene kører ind på NASA's område, og de er først klar igen i løbet af de kommende dage.

Jeg er glad for at rumfærgen Atlantis endte ved KSC, da rumfærgerne blev taget ud af tjeneste. Atlantis så jeg nemlig set blive sendt op d. 16 november 2009.









 

Til venstre ses indgangen til den nye Atlantis udstilling. Der er tale om en fuld-skala, opretstående replica af en ekstern tank og to solide raket boostere.

Man går ind og fortsætter op til øverste etage, hvor man starter med at se en film som beskriver historien bag de amerikanske rumfærger. Filmen er sat sammen med gamle klip og nye optagelser med skuespillere, og slutter med at markere datoen for den første opsendelse, i april 1981 - 12 år efter man startede projektet. Første rumfærge der blev sendt af sted var Columbia.

Man fortsætter derefter ind i en ny sal hvor man er omgivet af store skærme, og ..........?

Jeg vil ikke afsløre mere, andet end at fortælle at hårene rejste sig på mine arme undervejs.

Nedenfor kan du se rumfærgen Atlantis.

 








Kennedy Space Center hjemmeside: http://www.kennedyspacecenter.com


POLICE HALL OF FAME & MUSEUM

Der blev også tid til at besøge "Police Hall of Fame & Museum", som ligger overfor "Astronaut Hall og Fame". Sammen med museet er der også en indendørs skydebane.







Bilen nedenfor er en attrap, som blev brugt i filmen "Blade Runner".


Ved at anvende software som programmet "Faces" kan Politiet ved hjælp af vidneudsagn forsøge at lave en "tegning" for at få identificeret forbryderen. Jeg forsøgte at tegne mig selv, og det gik ikke så godt, men den vigende hårgrænse passer nu desværre meget godt ;-)

Police Hall of Fame & Museum hjemmeside: http://www.aphf.org/museum.html


DAYTONA BEACH

Efter besøget kørte jeg til Daytona Beach, hvor jeg skal bo i 2 nætter på Quality Inn - Daytona Speedway. Som navnet antyder, ligger det lige overfor "Daytona International Speedway". I disse dage (17 - 20 oktober) afholdes der Biketoberfest.



BIKETOBERFEST








Biketoberfest hjemmeside: http://biketoberfest.org

 

 


<< 16 oktober
 

 

Toppen af siden   18 oktober >>


Printer venlig og PDF